> HBX biler FAQ, Her finder du svar på det meste...
 
Closed TopicStart new topic
post 16. Apr 2005, 21:53
Post #1
Morfars Support
HBX BILER INFO/FAQ
© Morfars.dk 2005

Nedenfor finder du svar på de fleste spørgsmål om HBX bilerne.
Hvis du leder efter guides og monteringsvejledninger så tryk her.
(du skal være registreret for at kunne læse guides)

Find svar på generelle spørgsmål om HBX her.
Spørgsmål om produkter - se her.
Kig her hvis du har problemer med din HBX bil.
Læs om tuning af HBX bilerne her (info om større motorer).


BEMÆRK at nedenstående information er relateret til de produkter som sælges på morfars.dk


Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål nedenfor er du velkommen til at sende en mail til support@morfars.dk


Level6
******

Group: Chefredaktør
Posts: 1133
Joined: 26-March 04
From: Herlev
Member No.: 3



Go to the top of the page
 
+Quote Post

post 16. Apr 2005, 22:00
Post #2
Morfars Support
GENERELLE SPØRGSMÅL

Hvad er forskellen på den nye HBX GTR Touring og de "gamle" HBX Onroad?
Den nye HBX GTR Touring er en mere avanceret bil. Den leveres standard uden kuglelejer, med mindre motor og mindre fartregulator.
Hvis man opgraderer bilen kan den blive virkelig prof. - køreegenskaberne med et deLuxe kit er fx bedre en HBX Onroad.

Hvilken HBX skal jeg så købe?
Du skal købe den bil du synes bedst om.
HBX Onroad (Skyline eller EVO) kører perfekt fra start.
HBX GTR Touring skal der kæles lidt for - til gengæld kan den blive ekstremt fed.

Jeg har set HBX bilerne andre steder til højere priser - er det de samme?
Vi har ikke haft andre biler i hånden end dem vi har. Vi har skrevet alle detaljer om bilerne på www.morfars.dk så du kan sammenligne specifikationerne.

Er det ikke en dårlig bil når den kun koster 899,-?
Vi importerer bilen direkte fra fabrikken og kan derfor sælge dem til en skarp pris.
Efter vores mening er det en fantastisk bil.
Se video af bilerne her: HBX Video

Er jeres HBX onroad bil den som de andre kalder "den gamle model"?
Nej, vores er den helt nye.

Hvad mener I med at 60 km/t er fabriksspecifikation?
Der står på kassen at bilen kan køre 60 km/t. Det er et fortolkningsspørgsmål om det betyder at den gør det - eller at den kan komme til det.
Vi har målt bilens hastighed og skrevet vores målinger.

Kan den så maksimalt køre 60 km/t?
Nej, man kan sagtens komme til at køre hurtigere ved at skifte gearing eller sætte kraftigere motor i.
Bemærk at de kraftigste motorer kræver at man samtidig skifter fartregulatoren ud og sørger for at der kommer masser af luft ind i bilen.

Hvad er forskellen på en HBX onroad bil og en QD-Racer JunDi?
HBX bilen er bygget op som en prof. fjernstyret bil. Dvs. at der er rigtig servostyring (servomotor), permanent 4-hjulstræk og trinløs speeder (fartregulator). Dette giver en helt anden kontrol med bilen.
Frekvensen er placeret i en udskiftelig "krystal" - det betyder at op til 13 biler kan køre på samme tid. Et nyt krystal sæt koster mellem 50 og 100 kr.
På "ud af kassen" bilerne er motoren på HBX bilen større og kraftigere.

Hvad er forskellen på HBX onroad bilen og BEAST bilen?
Beast bilen er mere professionel med mange flere justeringsmuligheder og en mere "klassisk" opbygning.

Kan jeg drifte med en HBX onroad bil?
Ja, på fin asfalt eller bedre underlag kan den drifte "ud af kassen".
Du kan montere et Drift Kit - så kan du virkelig komme til at flyve!

Hvad er knapperne til på kontrollen?
Her kan du se kontrollen (husk altid at tænde kontrollen før bilen):
[attachment=1747:attachment]
1. Her monteres antennen
2. Batteristatus (grøn=fin, gul=ok, rød=skift batteri)
3. Tænd og sluk (batteristatus lyser når den er tændt)
4. Dreje med bilen (som et rat)
5. Speeder, press ind for at give fart og ud for at bremse/bakke (bak kræver "dobbeltklik")
6. ST Trim, trimmer bilens retning (justeres til bilen kører lige ud)
7. TH Trim, trimmer bilens drift (justeres til bilen holder helt stille uden lyde)
8. ST D/R, justerer bilens venderadius (hvor skarpt bilen drejer)
9. TH direction, vender bilens retning (frem/tilbage)
10. ST direction, vender bilens styring (højre/venstre)

Hvor længe kan jeg køre med det originale batteri?
Du kan køre ca. 15 minutter med god fart.
Vi har fået meldinger om køretider på 30 minutter... men så går det ikke så stærkt til sidst.
Med et GP 3000mAh bliver køretiden ca. 25 minutter.

Hvor længe skal original batteriet lade?
Ca. 4½ time med den originale lader.
Det originale batteri er et standard 1800mAh batteri som giver en køretid på ca. 10-15 minutter.

Slukker laderen selv?
Nej, du skal selv slukke den. Den grønne/røde lampe er ikke retvisende.

Findes der bedre batterier og lader?
Ja, et bedre batteri kan forbedre både køretid, accelleration og topfart.
Sørg for at investere i et ordentligt batteri som er lavet til RC.
Vi har testet MANGE batterier, både billige og dyre. Vi har udvalgt de batterier som vi kan se giver mest for pengene. Se dem her.
Du kan nedsætte ladetiden med en bedre lader.
Se udvalget her.
De gode racing packs kan kun levere 100% med de kraftigere ladere.

Hvor længe skal batterierne lade?
Den originale HBX lader (output 500mAh) er ikke intelligent - dvs. at den kan ikke selv slukke når batteriet er fyldt op.
Ladetiderne er vejledende da man aldrig kan være sikker på at batteriet er helt tomt.
-1800mAh ~ ca. 4 timer
-2600mAh ~ ca. 6 timer
-3300mAh ~ ca. 7 timer
-3600mAh ~ ca. 8 timer
Vi kan anbefale at købe en Omni Charger.
Omni Chargeren er dobbelt så hurtig som den originale lader og den er intelligent, dvs. at den skifter til vedligehold når batteriet er fyldt op.
Den har også en aflade funktion som kan bruges til at vedligeholde batteripakkerne.
Sidst men ikke mindst så er den billig smile.gif .

Hvor længe skal batterierne lade med de kraftigere ladere?
En Turbomat 6 lader med 3A (3000mAh) - dvs. at fx kan et 3600mAh batteri lades på lidt over en time.


Level6
******

Group: Chefredaktør
Posts: 1133
Joined: 26-March 04
From: Herlev
Member No.: 3



Go to the top of the page
 
+Quote Post

post 16. Apr 2005, 22:04
Post #3
Morfars Support
SPØRGSMÅL OM PRODUKTER

Kommer der tilbehør til HBX bilerne?
Vi har meget på lager - men vi fortsætter selvfølgelig med at finde nye spændende ting.

Hvad med reservedele?
Bagerst i din manual er der en oversigt over alle delene i HBX'en.
Find nummeret på den del du skal bruge og søg på www.morfars.dk
Hvis du ikke kan finde delen er du velkommen til at sende en mail til os.

Hvilken motor er bedst til min bil?
Se nedenfor.

Kan jeg bruge alle karrosser på HBX bilen?
Alle 190mm karrosser passer på HBX bilen.
200mm karrosserne er lidt for brede (ca. 10mm). Hvis du har 35mm baghjul på så passer det fint.
Bemærk at hvis du køber en karrosse med huller til body lock så kan du være nødt til at bore nye huller.

Kan jeg bruge alle hjulsæt til HBX?
HBX bilerne har 12mm hex montering til hjulene.
Du kan se på det enkelte hjulsæt hvilken montering det har.

Hvilke dæk kan jeg bruge til HBX?
De originale HBX fælge bruger standard dæk (24-26mm).

Kan jeg bruge delene fra en QD-Racer JunDi?
Nej og ja... alle hjulsæt passer direkte på og alt styling (karrosser osv.) kan bruges.
De "bil-specifikke" ting som fx. støddæmpere, differentiale og motorkasser kan ikke bruges.
De motorer som til QD bilerne kræver ny motorkasse passer direkte på HBX bilerne.

Kan jeg bygge en HBX onroad om til en offroad? (og omvendt)
Bilernes "krop" er ens. Forskellene ligger i hjul-ophæng, hjulsæt og motorer.
Det er endnu ikke lykkedes os at finde/lave et ombygningskit til en ordentlig pris.
Hjul-ophæng med dimser kan købes som reservedele men motorer og offroad hjulsæt har vi endnu ikke på lager.
Vi arbejder på sagen.


Level6
******

Group: Chefredaktør
Posts: 1133
Joined: 26-March 04
From: Herlev
Member No.: 3



Go to the top of the page
 
+Quote Post

post 16. Apr 2005, 22:04
Post #4
Morfars Support
KIG HER HVIS DU HAR PROBLEMER MED HBX BILERNE

Min bil vil ikke bakke!?
Første gang du trykker fingeren frem så bremser bilen.
Anden gang du trykker fingeren frem så bakker bilen.
Dvs. at hvis du vil bakke skal du "dobbeltklikke".
Hvis det stadig ikke virker skal du justere på TH.TRIM indtil du kan bakke.
Husk også at hvis det kun er den røde diode som lyser på kontrollen så skal du skifte batterierne.

Min bil siger en pivelyd!?
Du skal dreje på den nederste hvide runde dims (TH.TRIM) indtil lyden forsvinder og hjulene ikke kører.

Min bil spasser helt ud efter jeg har kørt lidt med den!?
Det er højst sandsynlig dit batteri som er fladt.
Når batteriet bliver tømt kan bilen finde på at spasse ud.
Lad batteriet op og check den.

Jeg kan ikke styre min bil - jeg skal helt tæt på med kontrollen!?
Kig på din kontrol - alle 3 lamper skal lyse (rød,gul,grøn).
Ja, de skal ALLE 3 lyse.
Skift batterierne til nogle ordentlige ALKALINE batterier.
Genopladelige batterier er ikke det bedste i en kontrol.

Min bil skaber sig underligt - jeg har den nye fartregulator?!
Din fartregulator skal nulstilles.
1) Tænd din kontrol og så din bil
2) Tryk setupknappen ind indtil at den siger BIP
3) Sluk bilen
4) Tænd bilen igen
5) Hopla nu virker den igen biggrin.gif

Mine dæk bliver ved med at falde af!?
Du skal lime dækkene fast på fælgen med super lim.
Sørg for at rengøre dæk og fælg inden du limer.

Min bil siger knaselyde!?
Sørg for at rense og smøre bilen jævnligt.
Når man kører udendørs kan det ikke undgås at der kommer snavs ind i bilen.

Min bil er blevet våd/fugtig!?
Sørg for at slukke den hurtigst muligt.
Tag karrossen af og lad bilen tøre HELT - gerne et varmt tørt sted (ikke ovnen).
Når bilen er tør krydser du fingre og tænder igen.

Min opfører sig mærkeligt!?
Tænd ALTID kontrollen først!
Hvis du kun tænder bilen fanger den "falske" signaler og kan opføre sig helt skævt.

Min bil kan ikke længere dreje / drejer dårligt!?
Hvis man er uheldig og har et uheld med hjulene drejet til en af siderne kan servo'en tage skade.
Prøv at slukke bilen og mærk forsigtigt om du kan dreje forhjulene med fingrene - hvis det knaser kan tandhjulene være beskadiget.
Du kan købe en ny standard servo her eller du kan købe en servo med metaltandhjul eller en digital servo med kulfibertandhjul.

Der er ingen af ovennævnte ting som hjælper!?
Send en mail til support@morfars.dk
Husk at skrive dit fakturanummer og beskrive problemet så præcist som muligt.


Level6
******

Group: Chefredaktør
Posts: 1133
Joined: 26-March 04
From: Herlev
Member No.: 3



Go to the top of the page
 
+Quote Post

post 16. Apr 2005, 22:05
Post #5
Morfars Support
HVORDAN FÅR JEG MIN HBX BIL TIL AT KØRE HURTIGERE?

NY MOTOR
En ny motor kan give både bedre accelleration og topfart alt efter model.
Nogle motorer giver super accelleration og andre giver super topfart - du kan vælge det som passer til din kørestil.
Mange større motorer bruger mere strøm og belaster pga. de øgede kræfter bilen mere.
Sørg altid for at holde pauser og checke om alt er i orden.

DET VIGTIGSTE
Så snart du monterer en større motor udsætter du din bil for større belastning - og øger dermed chancen for at der er noget som futter af.
Du kan sagtens blive sikker ved at købe større fartregulator, guldstik osv. - men nogen gange kan man slippe afsted lidt billigere.
Sørg altid for at checke din bil når du kører - er der noget der bliver varmt så hold en pause.

NY FARTREGULATOR
Du kan skifte fartregulatoren ud med en kraftigere (husk også en ny modtager hvis du har en HBX med ESC og modtager i én enhed).
Dette vil umiddelbart ikke give meget - men giver mulighed for at montere de helt store motorer.
Vi har testet en HBX med ny fartregulator og en meget kraftig motor (3x10 turns).
Bilen bliver MEGET hurtig på toppen... men den kører meget kort tid på et batteri og den bliver ekstremt varm efter 5 minutters kørsel.
Farten bliver også så høj at selv det mindste uheld får katastrofale følger.

BRÆNDSTOF (batteri)
Du kan ikke montere en formel 1 motor i en bil og så hælde 95 oktan blyfri på - det er det samme med motorer til fjernstyrede biler.
En stor motor skal have mere power!
Sørg for at bruge en ordentlig batteripakke - ellers er der ingen idé i at bruge en stor motor.
Og desværre skal en ordentlig batteripakke også have en ordentlig lader - ellers bliver pakken ikke ladet helt/ordentligt op.


Vedr. motorskift på Bonzer Big Foot, Monster Truck og MAX Buggy
Hvis der er for meget modstand kan fartregulatoren futte af.
Hvis du fx bruger en gearing der er for stor - eller hvis du med en offroad bil kører op af en stor bakke.
Dette kan ske selvom din motor overholder fartregulatorens begrænsning.
Fx kan en ICT stock (19T) og AI Runner (>18T) monteret i en Bonzer Big Foot sagtens gå galt pga. offroad kørsel. En ICT Stock kan derimod godt bruges i en standard HBX Onroad.
Hvis du vil være sikker bør du bruge en fartregulator som har overskud i forhold til din motor.
Hvis du fx vil bruge en Grand Prix Stock (17T) i en offroad bil - så bør din fartregulator kunne klare helt ned til 12T motorer.

Motorer til HBX onroad
Vi har testet HBX onroad bilen med motorerne her.
-GP ICT Stock (bedst topfart)
-Grand Prix Stock (bedst accelleration)
De kan monteres med den originale HBX fartregulator. Man skal dog huske at holde pauser og checke om noget bliver varmt.
Vi har ikke lavet præcise fartmålinger - men der kommer knald på!
Det er nemt at skifte motor: 2 skruer, en lille umbraco skrue og 2 kabler - så er den i vinkel.
Se Guide til skift af motor.

EN GOD OG HURTIG BIL
Vores favorit bil er i øjeblikket:
-HBX Onroad eller GTR Touring DeLuxe
-Motor ICT Stock
-Graupner
-3600mAh LRP batteripakke (og hurtigere lader)
-dæk limet på (vigtigt)
Denne bil har en lækker accelleration, er ekstremt hurtig på toppen og køretiden er ca. 20 minutter med smøret smil! biggrin.gif
Og der er selvfølgelig mulighed for at øge sin Street Respect med brede sutter, nye karrosse, udstødning osv...


Level6
******

Group: Chefredaktør
Posts: 1133
Joined: 26-March 04
From: Herlev
Member No.: 3



Go to the top of the page
 
+Quote Post

post 25. Jun 2006, 16:28
Post #6
Morfars Support
TIPS OG TRICKS TIL HBX GTR TOURING

Her er tips og tricks specielt til den nye HBX GTR Touring.

Kuglelejer
HBX GTR Touring er fra fabrikken udstyret med messinglejer og plastikbøsninger - det rykker ikke.
Skift dem ud med et kuglelejesæt hurtigst muligt - det giver meget mindre modstand i bilen.
Når du monterer kuglelejesættet skal du sikre dig at alt glider let - der må ikke være modstand.

Differentialerne
At skifte til kuglelejer hjælper ret godt - men alligevel går differentialerne meget stramt på bilen.
Det virker som om spidshjulet presser lidt for meget på kronhjulet (tegning på vej).
På nogle biler er der en lidt støberester på spidsen af spidshjulet - skær dem væk.
Mini-guide er på vej.
Når du lukker differentialerne så pas på ikke at komme til at spænde skruerne for meget - så risikerer du at låget presser på kronhjulet.

Motoren i Deluxe pakken
Du må ikke installere denne motor uden først at montere kuglelejer!
Hvis du gør det vil der være for meget modstand i bilen - og fartregulatoren kan futte af...


Level6
******

Group: Chefredaktør
Posts: 1133
Joined: 26-March 04
From: Herlev
Member No.: 3



Go to the top of the page
 
+Quote Post


Closed TopicStart new topic
1 User(s) are reading this topic (1 Guests and 0 Anonymous Users)
0 Members:

 



Skin designed by IPBForumSkins.com
Lo-Fi Version Time is now: 23. April 2018 - 00:53